Hvem er vi

Vores forretningsområder

Particulair er en traditionel ingeniør- og handelsvirksomhed med speciale i udsugningsanlæg, industrielle støvsugeranlæg, materiale transport og akustik. Vi dækker nogle af de mest kritiske områder i den industrielle produktion og assisterer vores kunder med rådgivning, projektering, levering og servicering af små som store og komplicerede løsninger.

particulair.dk og particulair.dk er vores online tiltag, der gør det let for vores eksisterende, som nye, kunder, let at finde de produkter, som de skal bruge.

Specialister

Du kan ikke være specialist i alt. Det kan vi heller ikke. Men med en solid grundviden og knowhow inden for vores felt ved vi hvor du skal søge hen. Det sammenholdt med vores store netværk af komponentleverandører, maskinproducenter, udviklere og specialister, giver dig de bedste kort på hånden, når du skal foretage dig en investering i din virksomhed.

Vi har løst mange opgaver og gør det fortsat. Medarbejderne hos Particulair har været beskæftiget med industrielle støvsugerløsninger, punktudsugning, udsugningsanlæg, transportsystemer o.m.m. for de største virksomheder i Europa siden 1991. Vi arbejder bredt inden for mange forskellige industrier, men har de sidste mange år haft stor fokus rettet mod de rustfrie industrier som farmaci og fødevare, samt energisektoren og herunder offshore, vindmølleproducenter og energiværker.

Slanger, rør og komponenter

Et af vores fokusområder er sliddele til industrien. Det dækker blandt mere slanger, rørføringsprodukter, flow aid produkter, ventiler og generelt alle de dele, som du skal bruge for at holde dit produktionsapparat i gang.

OEM - Leverandør til maskinproducenter

Udover vores direkte kontakt til og løsning af opgaver for slutkunder, udvikler og leverer vi specielle OEM løsninger til maskinproducenter. Det vil oftest være en færdig udsugningsløsning, der leveres fra os og installeres i maskinproducentens anlæg, som en integreret del af hans samlede løsning. Dette forretningsområde er vigtigt for os af flere grunde; Det giver os nemlig en unik mulighed, for at deltage på et endnu tidligere trin i udviklingsprocessen, af mange forskellige typer procesmaskiner. En viden, som vi bruger aktivt i projekter med vores slutbrugere.

Rådgivning og samarbejde

Vi hjælper dagligt vores kunder med problematikker omkring ATEX, miljøområder, højtfiltrering og overholdelse af direktiver, normer og standarder. Men vigtigst i denne proces er samarbejdet mellem os og vores kunder. Vi ser det som et samarbejde mellem to tætte relationer og mener det er essentielt for et perfekt resultat, at begge parter byder ind og engagere sig. Uden din viden om jeres virksomhed kommer vi ikke langt. Uden vores viden og muligheder og løsninger vil dit projekt strande.

Hvor arbejder vi

Hos Particulair er vi aktive i hele Europa. Med fast base i Skandinavien, får vi flere og flere kunder i resten af Europa, som vi ser som vores primære afsætningsområde. Med arbejdsredskaber og fælles normer , standarder og direktiver, har vi i dag let ved at assistere med projekter overalt i Europa.